Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kvalitetssikring

Fugeentreprenører skal i henhold til Boligstyrelsens Kvalitetssikringscirkulære fra 1986 ligesom andre entreprenører kunne dokumentere, at de kan styre kvaliteten af de udførte arbejder. Det gælder offentlige og offentligt støttede arbejder, men efterhånden også en række private byggearbejder.

En lang række af kvalitetsstyringens elementer er optaget i AB92, der vil være gældende for de fleste byggesager.

Kvalitetsspecifikation
Kvalitetskrav til produkter og udførelse specificeres i bygningsdelsbeskrivelser og på tegninger. 

Kvalitetskravene til fugemasser skal opfylde kravene i ISO 11600 og angives efter denne. Der kan anvendes fugemasser der har en højere klasse end krævet. Herudover skal FSO`s normer og retningslinier opfyldes. 

Datablade vedrørende materialevalget leveres samtidig med afgivelse af tilbud. Stilles særlige krav til fugematerialets egenskaber, skal leverandørens dokumentation tillige foreligge. 

Branchen stiller krav om at fugearbejde udføres af virksomheder tilknyttet FSO og Fugebranchens Garantiordning, og med faguddannet personale, der har gennemgået Fugebranchens Fagskole. 

Fugearbejder, der udføres ved temperaturer under 5 C, kan kræve særlige vejrligsforanstaltninger.

Kvalitetshåndbog for fugeentreprenører
FSO har som tilsvarende organisationer i andre fag udarbejdet en kvalitetshåndbog og en vejledning, der anviser en metode for FSO fugeentreprenørers kvalitetssikring af fugearbejder. Kvalitetshåndbogen indeholder en række skemaer, som kan bruges til reproduktion i forbindelse med aktuelle byggesager. 

Vi har fået udarbejdet nogle nye kvalitetssikringsskemaer, som du kan downloade via boksen nedenfor. Skemaerne er tænkt som en bruttoliste over kontrolmuligheder ved de forskellige fugetyper.

Den enkelte entreprenør kan efter eget valg (hhv. efter aftale med opdragsgiver) slette nogle af kontrollerne eller tilføje nye/andre.

Certificeringsordning
Certificeret FSO entreprenør udfører digital kvalitetssikring med automatisk vejrtjeneste, og er tilknyttet og kontrolleret af Byggeriets Kvalitetskontrol.